Flyvende
plæneklippere:
Uanset hvad man
i øvrigt mener om baggrunden, så må man beundre Hr. Børge Pedersen fra Nr.
Broby for hans evne til at udtrykke sig klart når han til Fyens Stiftstidende
den 15-11-2011 udtaler:
”Jeg
frygter, at mit hus bliver usælgeligt, hvis der er flyvende plæneklippere over
min grund.”
Baggrunden er,
at Fyns Svæveflyveklub i Vøjstrup nær Nr. Broby har holdt et orienteringsmøde
med borgerne i Nr. Broby, for at fortælle om hvorfor klubben nu ønsker, at
bruge motorsvævefly.
På mødet har
klubbens formand Flemming Banke forklaret, at man ønsker at følge udviklingen
for at bevare klubben, og at motorerne støjer mindre end en plæneklipper,
hvilket altså – som det fremgår af avisen – ikke har beroliget hr. Børge Pedersen,
der har startet en underskriftsindsamling.
Rent bortset
fra, at anvendelse af motorer kræver tilladelse fra myndighederne, synes
problemet rent juridisk at være, at klubben selv i 1982 har underskrevet en
servitut om at svæveflyvepladsen - på grund af den nære beliggenhed ved Nr.
Broby - ikke må anvendes til motorfly.
Det bliver - også juridisk - spændende at
følge, for med sådanne ældre servitutter, kan man aldrig med sikkerhed vide
hvad udfaldet bliver.
Umiddelbart
skulle man jo synes, at det er ret indlysende nemlig:
Underskrift på
servitut = ingen motor! - Men der kan argumenteres for en anden fortolkning,
for gamle servitutter bliver somme tider fortolket smidigt.
Spørgsmålet er
om man skal lægge vægt på ordet motor eller på ordet svævefly.
Når man nu har
en svæveflyveplads, så kan man jo godt med nogen ret sige, at de fly der benytter
pladsen, må have ret til at ”følge med den almindelige udvikling” så længe det
altså stadig er svævefly, og det er jo også det formanden mener, når han til
avisen siger, at man ønsker at følge udviklingen for at bevare klubben.
Udgangspunktet
for en dommer, vil dog nok være, at man skal lægge vægt på ordet motor – som det
man ikke vil have - og ikke på ordet svævefly, og at det derfor bliver noget ”op
ad bakke” for klubben, og jeg må da også indrømme, at jeg personligt heller
ikke synes om konceptet ”flyvende
plæneklippere” J
Måske Børge skulle overveje om huset ikke allerede er usælgeligt i et lille døende samfund i udkantsdanmark, der ikke ønsker udvikling og fornyelse som dette ganske lydsvage tiltag reelt er.
SvarSletBørge skal i øvrigt sørge for at køber til sit hus ikke dukker op tirsdag, idet de store motorcross "plæneklippere" på motorbanen få hundrede meter fra Børges hus i adskillige timer leverer decibel, der overgår sågar ganske potente motorfly! Men det er jo en helt anden historie, eller er det??
Mvh,
Christian