”Ravnens borg
rejser sig i Korinth”
Sådan var
overskriften i Fyns Stiftstidende den 11/11 2011, og nej det var ikke
datofikseret magi, men blot Jim Lyngvild der bygger hus af størrelse og
udseende som en vikingeborg.
Spændende flot
og befriende, at nogen tør bygge sådan et hus, men måske også stof til
eftertanke, for må man virkelig bygge et hus der ser sådan ud.
Svaret er ja - det
må man som udgangspunkt godt.
Man må selvfølgelig
ikke bygge hvor som helst, og man skal naturligvis have byggetilladelse efter
byggeloven, men det er for at sikre at sikre at huset teknisk set er i orden.
Byggeloven bestemmer
ikke hvordan huse skal se ud, så svaret er altså som udgangspunkt ja.
Når jeg skriver
som udgangspunkt er det fordi kommunen hvis politikerne ønsker det har ret til
at lave en lokalplan, og i en lokalplan kan man hvis man vil bestemme hvordan
huse skal se ud
I planlovens § 15 Stk.2. står
der nemlig bl.a.
I en lokalplan kan der optages
bestemmelser om:
7)
bebyggelsers omfang og udformning, herunder
til regulering af boligtætheden,
Med udformning menes i den forbindelse ydre fremtræden, f.eks. tagform,
materialer, facade, antenner og skiltning.
Omvendt gælder
det at en lokalplan skal have en saglig begrundelse, og hvis der ikke er nogen
lokalplan, så må man faktisk give sit hus lige nøjagtigt det udseende man vil.
Så altså: Der
er ingen grund til på forhånd at give op hvis man ønsker et utraditionelt
byggeri
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.